Iværksætterrådgivning i Aalborg Kommune
Start dit iværksætterforløb med gratis rådgivning hos Business Aalborg
Business Aalborg er Aalborgs Erhvervskontor, og er din indgangsvinkel til iværksætterrådgivning i Aalborg kommune.
Foruden en målrettet vejledning fra deres egne konsulenter, som omtales meget positivt blandt iværksætterne, er det Business Aalborg der koordinerer størstedelen af iværksætterindsatsen i Aalborg Kommune. Og de kender langt de fleste private rådgivere, du med fordel kan opsøge.
Ren statistisk ved vi, det er en god idé at benytte rådgivning i forbindelse med start af egen virksomhed. Den første vejledning hos erhvervskontoret hæver din "overlevelsesrate" målt efter 3 år fra ca. 50 % til 57 %. Og bruger du efterfølgende private rådgivere lægger vi 8 % mere oveni, så de chancer for succes stiger til 65 %. Brug Business Aalborg og StartUp Club Aalborg! Alt andet ville være tåbeligt!
Business Aalborg træffes på telefon 99 31 15 70 eller du kan bestille tid til en samtale her!
Business Aalborgs hjemmeside er en del af Aalborg Kommunes hjemmeside, klik her!
Business Aalborg har en særlig iværksætterside i forbindelse med StartUp Club Aalborg.
Her kan du se arrangementer, booke tid hos en konsulent eller bare blive lidt klogere på Business Aalbogs tilbud til dig!

StartUp Club Aalborg
Business Aalborg har etableret en StartUp Club som et nyt tilbud til iværksættere. Den gamle ordning Nordjysk Iværksætter Netværk (NiN) med offentlige tilskud er lukket. Så nu har man etableret Startup Club Aalborg, hvor man har allieret sig med en gruppe af dedikerede private rådgivere, der all ønsker at bidrage til udviklingen af nye virksomheder i deres kommune.
Henvend dig til Business Aalborg for at høre nærmere!
Next Step tilskud til rådgivning
NextStep er et tilbud til ambitiøse iværksættere, som er klar til at tage næste skridt på deres iværksætterrejse. Med NextStep kan du få op til 34.000 kr. til at købe dybdegående og specialiseret rådgivning, der hjælper dig med at løse konkrete udfordringer og accelerere udviklingen af din virksomhed.
Få adgang til førende eksperter, som kan rådgive dig om lige præcis dét, du har brug for, for at kunne sætte fart på udviklingen af din virksomhed. Der ingen begrænsninger på, hvad tilskuddet kan bruges til. Hvad end det er rådgivning inden for salg, markedsføring, branding, ledelse eller andre fagområder, så kan NextStep give dig et boost.
Målet er at give dig adgang til præcis den ekspertise, der gør en reel forskel for dig og din virksomhed – både nu og på sigt.
Indhold er hentet
NextStep er for iværksættere, der:
- har klare ambitioner om vækst
- er klar til at arbejde målrettet med udviklingen af deres virksomhed
- har en veltestet forretningsmodel eller et produkt med stort potentiale
- har et tydeligt behov for kompetenceudvikling eller rådgivning, der kan skubbe virksomheden fremad
- Derudover skal du have CVR nr. og dit CVR nr. må maksimalt være 7 år gammelt på ansøgningstidspunktet.
Hvad koster det at deltage i NextStep?
Hvis du blivet optaget på NextStep, så er det ikke helt gratis at deltage. Du har to muligheder for at betale:
Betal med din tid. Registrér minimum 70 timer. Vi ved, at man som iværksætter ikke har ubegrænsede midler, så derfor har du mulighed for at betale for deltagelsen ved at registrere den tid du anvender på projektet.
eller betale et gebyr på 8.000 kr. + moms. Vil du undgå det administrative arbejde med tidsregistrering? Så kan du vælge at betale et kontant deltagergebyr. Vi sender dig en faktura, hvis du bliver optaget på NextStep.
Erhvervshus Nordjylland
Som iværksætter i Nordjylland har du mulighed for at supplere den rådgivning du kan få på erhvervskontoret med rådgivning fra Erhvervshus Nordjylland. Erhvervshuset er finansieret af kommunerne og er en slags overbygning til dit lokale erhvervskontor. Erhvervshus Nordjylland har hovedkontor på Novi i Aalborg og filial på Mors.
Erhvervshusets konsulenter er gratis at benytte, kan tilbyde en specialiseret rådgivning, og de har et stærkt netværk af både private og offentlige samarbejdspartnere.”
Erhvervshuset udbyder bl.a. i samarbejde med Business Aalborg flere EU finansierede programmer. Erhvervshuset træffes på telefon 70 21 08 08 eller find dem på hjemmesiden her!
Iværksætteruddannelsen ved Infolinkkurser og Aalborg Handelsskole

Et iværksætterkursus er en super god idé, hvis du vil rigtig godt i gang med din egen virksomhed. "Overlevelsesraterne" er helt vildt høje for de personer, der deltager i et iværksætterkursus inden start af virksomhed.
"Overlevelsesraterne" er helt vildt høje for de personer, der deltager i et iværksætterkursus i Aalborg inden start af virksomhed. Du får først og fremmest dygtige oplægsholdere med egen erfaring fra drift af virksomhed, lejlighed til at møde en bred vifte af rådgivere, gratis individuel rådgivning, personlig sparring og tid og ro til at arbejde med dit koncept og din forretningsplan. Og få et netværk med 12-18 andre kommende selvstændige, der sikkert kan hjælpe dig med meget, lige som du kan hjælpe dem!
Hvis du er ledig er der gode muligheder for at få Jobcenteret til at bevilge et iværksætterkursus forløb, hvor du på 6 uger kan få en grundig indføring, hvad det vil sige at være iværksætter. Se linket her.
Undervisningen foregår online og indeholder en blanding af oplæg, selvstændigt arbejde, gruppearbejde og personlig sparring, så du er sikker på at få gennemtænkt din forretningsidé på alle leder og kanter, og så du kan få svar på alle de spørgsmål, du ligger inde med.
Læs mere om iværksætterudannelsen her!
Iværksætterrethjælpen
Iværksætterretshjælpen er en retshjælpsforening, der tilbyder gratis juridisk rådgivning til iværksættere og selvstændige indenfor alle erhvervsretlige områder. Retshjælpen består af jura- og erhvervsjurastuderende på kandidatuddannelsen, som har særlig interesse og speciale indenfor de erhvervsretlige områder.
Iværksætterretshjælpen har afdelinger i Aalborg og København. Missionen er at gøre det lettere for iværksættere at få den hjælp de har brug for.
Find dem på linket her!
Private rådgivere i Aalborg
Som iværksætter er det vigtigt du får sammmensat et "team" af private rådgivere, der kan hjælpe dig med at etablere et godt beslutningsgrundlag for din start. Men også kan bidrag til, at du ikke begår flere fejl end højst nøvendigt. Og hjælper dig med at få registrering, bogholderi, lokaleforhold, salg og markedsføring mv. på plads! Brug dem, det er så vigtigt for din virksomheds succes!
#startup aalborg #iværksætterkursus aalborg #startup club #iværksætterhjælp aalborg
Denne side om iværksætteri i Aalborg er støttet af Verbesser, BusinessBees netværk, Iværksætteruddannelsen, Boxit Flexoffice, Lunar Bank, Jysk Rekruttering, itn ∣ vision - software, salg og lagerstyring til webshops og Marketingklubben.
|