Er du elev eller studerende i Mariagerfjord?
Arbejd med dit eget startup projekt med udgangspunkt i et studentervæksthus.I forbindelse med en del uddannelsesinstitutioner kan man som studerende være heldig at få adgang til et iværksættermiljø - et studentervæksthus.
Måske er der et i din kommune eller i en nabokommune, hvor du kan etablere din startup og få sparring og inspiration fra andre unge iværksættere. En af Startinfo's gode samarbejdspartnere, Kooperationen, har lavet et oversigtskort over studentervæksthuse i Danmark.
Se oversigten her!
Edision OpfinderkonkurrenceEr du elev i grundskolen - altså en folkeskole eller en friskole i Mariagerfjord?
Så kan du og din klasse deltage i Edison-projektet, som er en landsdækkende opfinder-konkurrence. Målgruppen er elever i 6. og 7. klasse og det kan klart anbefales at deltage.
Man tror måske ikke 6. og 7. klasses elever kan "opfinde" noget eller få nytænkende idéer. Men det kan de faktisk.
Indrømmet! Konkurrencen fører ikke til mange nye patenter, men det fører til glade videbegærlige elever, der udfordrer traditionel tankegang på en kreativ måde.
Se mere om EDISON Opfinderkonkurrence her!
Company Programme (Fonden for Entreprenørskab)I Company Programme deltager hvert år mere end 4.000 elever på danske ungdomsuddannelser.
Der er tale om et program, der udfordrer og styrker elevernes innovative og entreprenørielle kompetencer. Forløbet træner eleverne i at udvikle deres gode ideer og omsætte dem til realiserbare virksomheder eller sociale projekter.
Undervejs i forløbet har elevholdene mulighed for at deltage i regionale og nationale konkurrencer, hvor de præsenterer deres idéer over for lokale erhvervsfolk, som optræder som dommere. Det er helt sikkert med til at løfte niveauet, at man får erhvervslivet på banen på denne måde.
Programmet giver eleverne nogle nye færdigheder, der gør dem handlekompetente og gør dem i stand til at se muligheder og uudnyttede potentialer. Programmet sætter fagligheden og kreativiteten i spil og booster elevernes omverdensforståelse og troen på, at de kan selv. Kompetencer, der fremadrettet er med til at skabe succesfulde iværksættere og attraktive medarbejdere.
Læs mere om Company Programme på fonden for Entreprenørskabs hjemmeside her!
|
|
|
4. Lokale iværksættere i Mariagerfjord | 6. Mariagerfjord Kommune og andre myndigheder |